lørdag den 14. april 2012

Franske Macarons!

Når man er kronisk syg kan det til tider være svært at holde humøret højt. Men jeg er af den overbevisning at hvis jeg ikke ENGANG imellem ofrer nogle kræfter på et overskueligt, sjovt eller nyt projekt - ja så bliver det for alvor svært at holde humøret højt!

Franske macaronsSå i går bestemte jeg mig for at bage franske macarons. For første gang! Den ene plade mandelmarengs fik for meget og blev for crispy. MEN den anden plade blev helt perfekt og netop derfor vil jeg gerne videregive opskriften med mine kommentarer og tips.

Macarons er mere komplicerede end normale marengs. Men de er tilgengæld også det værd når de er færdige. Det er bare godt hvis man har en god bog eller strikketøj man kan hygge sig med i pauserne. For macarons indebærer flere stadier og også pauser hvor æggehviderne skal blive til stuetemperatur (så de de nemmere får den rigtige konsistens når de er pisket) og hvor marengsen skal tørre (så skorpen bliver crunchy på den helt rigtige måde) osv. Men er man indstillet på dette er macarons en sjov ting at lave.

Vil du lære at lave macarons så læs resten af indlæget herunder