torsdag den 9. august 2012

Stribet sailor-halsmuffedisse

Så har jeg haft gang i strikkepindende igen. Denne gang bestemte jeg mig for, at jeg ville lave et nemt alternativ til min snood (scarf + hood = snood), som jeg har haft stor glæde af. Denne halsmuffedisse er mindre i omkredsen, så den er ikke beregnet til at tage op over hovedet som hætte, men den er virkelig anvendelig, synes jeg.

Strikket stribet snook. Cirkeltørklæde.

Strikket stribet snood. Cirkeltørklæde


Jeg arbejdede med noget nyt garn og bestemte mig for at lege med striber. Med denne opskrift får du sjovt nok forskellige striber på vrangside og retside. På vrangsiden bliver striberne helt lige (rigtig sailor-striber!), på retsiden bliver striberne 'hakkede'. Det giver en sjovt effekt.

Dette er ikke en avanceret ting at strikke, så det er bare at komme i gang!

Vil du hvordan man strikker en stribet sailor-halsmuffedisse så klik på linket herunder

Stribet sailor-halsmuffedisse

Du sal bruge:
  • 3 garnnøgler i hvid Karisma
  • 3 garnnøgler i navyblå Karisma
  • 1 rundpind nr 3.5

Når du lægger det færdige 'rør' fladt, skal det måle ca 55 cm i højden og ca 30 cm i bredden (dvs ca 60 cm i omkredsen). Lav en strikkeprøve, så du ved, hvor mange masker du skal slå op. Jeg slog 140 masker op.

Alle omg strikkes ret, da man strikker på rundpind. Strik skiftevis 1 omg med navyblå og 1 omg med hvid.

Det er meget simpelt, og alle skulle gerne kunne følge med. Det er et rigtig hyggeprojekt med alle de retpinde! God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar