mandag den 28. maj 2012

Baby skull and bones

Strikket babyvest med dødningehoveder
'Skull and Bones' er en hemmelig loge for tredjeårs-elever på Yale universitet. Det var sjov (og samtidig ligegyldig) viden jeg snublede over da jeg skulle bestemme mig for titlen på dette indlæg. Lidt nørdet har man jo lov at være!

Jeg synes at 'Baby skull and bones' passer perfekt til indlægget her, som handler om mit allerførste baby-strik med verdens mest funky knapper (deraf titlen). Knapperne fandt jeg i min garnbutik her på Nørrebro (Nicoline Garn i Fyensgade) men de kan garanteret findes andre steder. Det er svært ikke at få optur over dem!


Strikket babyvest med dødningehovederDet med at strikke babytøj har jeg ikke kastet mig over før nu. Jeg har altid forestillet mig, at det er en skuffelse at kigge på noget man lige har lavet, som jo tydeligvis er alt for småt til at man selv kan prøve den på!!! Ikke fordi jeg beholder alt mit strik selv. Jeg giver det hele væk. Men når man endelig er færdig med et projekt er en stor del af glæden, at man kan prøve det på og sige: 'nej hvor er det pænt!' og klappe sig selv på skulderen. Og hvis vi skal være hudløst ærlige er det lidt surt at strikke nuttet babytøj når man ikke selv har en baby.

Men da jeg i dag blev færdig med vesten synes jeg faktisk det var ret skønt at vide, at denne vest vil komme til at tilhøre et lille nyt menneske. Og de bittesmå mennesker er jo altså søde. Selv hvis man som mig synes, at alt hvad der er puttenuttet på den cheesy måde, kan være noget svært at være i nærheden af. Måske gik det op for jer da i læste den foregående sætning, at jeg er et meget usympatisk menneske... Måske er i også bygget lidt sjovt og kan nikke genkendende til det.

Husk at blåt babytøj altså GODT kan bruges til piger! Vi må have lidt oprør og anarki! Anarki og babytøj!


Strikkeopskriften på baby-vesten kan i finde her! Husk at sørge for at spice up jeres baby-tøj, giv det lidt funk og let your freak flag fly.

tirsdag den 22. maj 2012

En hilsen fra London

Jeg sendte for nyligt et broderi til min veninde Mikka og hendes mand TDLOA. De er på eventyr i London. Det er godt at sende hilsner til dem der er i udlandet! Man skal jo arbejde på at de udvikler lidt hjemve så de husker at komme tilbage!

Mikka har også en blog som bestemt er værd at læse! Man får en sjælden indsigt i sindet af et virkelig ærligt, selvreflekterende og legende menneske. Det er et privilegium.

Jeg kan stærkt anbefale hendes fine og sjove videoer!

Hun har lavet et indlæg med fine billeder af broderiet hun fik. Se det HER!

Blond-bond girl

Jeg har været i sommerhus på Sejerø og nydt det dejlige vejr. Det er den fineste lille ø med små grønne bakker, knaldgule sennepsmarker, lange strande og vilde blomster. Der er én købmand og man kan ikke regne med at finde stjerneanis eller andre 'specialvarer'. Men det er charmen ved Sejerø! Man kan køre til Ellas gårdbutik og hente grøntsager eller køre efter æg på gården, der om sommeren har gæs i hundredvis gående på græs. Omgivelserne inviterer til at man skal læne sig tilbage, lave et broderi og slappe af. Og det gjorde jeg så!

3D broderi af tatoveret pige

Når jeg kigger på den tatoverede pige, så forestiller jeg mig af en eller anden grund at hun er James Bond-pige. Hun er parat til kamp og kan jiu jitsu og karate, men hendes største og farligste egenskab er hendes lækre look og trutmund. Ved kun at bruge sin fantastiske trutmund kan hun hypnotisere alle mænd! Og med sin lange fletning kan hun kvæle intetanende bad guys. Ja, lidt fantasifuld har man vel lov at være!!

Jeg brugte samme teknik til hendes hår som jeg gjorde med pin-up pigen. Jeg brugte dog 3 tråde til stikkestingene og syede/viklede så den flerfarvede tråd rundt om stikkestingene. På denne måde får hendes hår dimension. Tråd der skifter farve, som kaldes variegated thread på engelsk, kan være en udfordring fordi hvert hårstrå skal laves med et flow af farve, farveskiftet skal være naturligt. Og husk at det er mest naturligt, at håret er lysest forrest og øverst på hovedet, imens det er mørkere i bunden.

Jeg brugte dette billede som inspiration og mønster.

Hurra for sommevejr!! Go out and let your freak-flag fly!

søndag den 13. maj 2012

Pin-up og hår!

Efter jeg for nyligt blev klippet korthåret, har mine broderier udviklet sig til at have det gennemgående tema: hår! Mystisk nok... Nu har jeg lavet et projekt jeg længe har luret på. En pin-up pige!
Broderi af pinup pige. Sailor.
Se den tegning jeg har brugt som inspiration og mønster her!

På pin-up pigen lavede jeg helt almindelige stikkesting. Hendes krop, tøj, hat og ansigt er lavet med én enkelt sort tråd så linjerne blev delikate og fine.

Til håret lavede jeg noget jeg vil påstå er selvopfundet. Men jeg kan meget vel tage fejl! Og hvis der er nogen der ved hvad det sting jeg har brugt hedder, så råb endeligt højt!

Jeg startede med stikkesting, men med to tråde. Herefter brugte jeg én sort og én rød tråd sammen og syede rundt om stikkestinget. Ved at vikle tråden omkring stikkestinget konstrueres noget der ligner en spiralknude/buillon knot. Men det er min erfaring med spiralknude-stinget, at det er svært at få hvert sting til at se jævnt og fint ud hver gang.

På den måde jeg har lavet disse sting kan man sy en lang stribe af stikkesting og få dem til at se ud som om de hænger sammen og er ét langt hårstrå der har dimension og kommer 'ud af billedet'.

Det at der bruges to forskellige farvet tråd sammen gør at hvert 'hårstrå' faktisk bliver stribet. Dette kan man se når man ser på broderiet helt tæt på. Man kan gøre som jeg og lade nogle af hårstråene være helt røde.

Jeg arbejder videre på at udvikle denne type sting og vil lave en ordentlig billede-guide på et tidspunkt.

Tip: Det er et rigtig godt udgangspunkt når man arbejder med et motiv i stil med dette, at man syr med helt simple sting og fremhæve ét element i billedet med specielle sting. Det at kun ét element i billedet får dimension og dybde, det giver et fedt udtryk.

onsdag den 2. maj 2012

Vejledning til skitse-broderier

Det er så hyggeligt at lave små fine broderiprojekter og jeg elsker (som de faste læsere måske ved) at bruge skitser og tegninger og forvandle dem til broderier. Resultatet blev rigtig tilfredsstillende. Hvis jeg skal sige det selv...

Broderi af balletdanser. Skitsebroderi.


Jeg brugte en skitse fra denne hjemmeside.

Når man broderer skitser skal man være påpasselig. Særlig en skitse som den der ses ovenfor. Dette er fordi det nemt kan komme til at se klodset og ikke særlig skitse-agtigt ud. Jeg brugte én tråd (i stedet for 2 som jeg plejer) så stregen blev tynd og forhåbentligt elegant. Når du laver et projekt som dette så husk, at ikke alle streger skal være naturtro og anatomisk korrekt da det så netop IKKE bliver skitse-agtigt i udtrykket. Dette skal du gøre dig klart inden du overfører tegningen til dit stof. Der kan være streger på den oprindelige skitse der ikke er ligeså nødvendige, når man skal brodere motivet. Hvis du ser overflødige og unødvendige detaljer på skitsen, så lad være at overføre dem til stoffet.

Vil du se min vejleding og gode tips til et broderi som ballerinaen ovenfor, så se hele indlægget herunder