onsdag den 28. marts 2012

scarf + hood = snood

I anledningen af min fødselsdag vil jeg dele en opskrift med jer som jeg har brugt meget tid på at gøre helt rigtig!! Denne opskrift gentog jeg MANGE gange da jeg lavede julegaver. Hvis jeg skal sige det selv er det en oplagt gaveide, et projekt der ikke tager for langt tid at lave OG som kan betale sig økonomisk (150-175 kr.). Dette er også et godt projekt til begyndere!

Strikket snood. Cirkeltørklæde.
Tak til søsteren der her agerer tørklæde-model!

Strikket snood. Cirkeltørklæde. Mobius.

Man kalder det en 'snood'. Der findes mange opskrifter på forskellige typer snood og det var tydeligt, at jeg skulle gøre mig det klart hvilke mål der var helt rigtige. Jeg synes at en snood skal være stor nok i åbningen at man kan tage den på uden at ødelægge det gode hår. Den skal samtidig ikke være så stor i åbningen at vinden kan pible ind omkring halsen. Der skal være nok længde på så man ikke bliver kold i nakken hvis man vil hive den op over hovedet (bruge den som hætte/hood).




Vil du se opskriften på min snood så se hele indlæget herunder!


Lidt info før du går i gang:

Jeg har taget et billede hvor tørklædet ligger fladt. Selvom det ikke er stor foto-kunst illustrerer det forhåbentligt nemmere hvad målene på snooden skal være.

Tørklædet er jo i virkeligheden bare en tube eller et rør og åbningen til røret ses øverst og nederst på billedet. Højden på røret (lodret mål) skal være ca 58-60 cm og bredden på røret (vandret mål) skal være ca 36 cm. Husk at strik giver sig efterhånden som det bruges. Så hellere at det virker en smule for stramt når det lige er færdigt. Husk at du kan lave strikkeprøve og checke strikkefasthed.


Snood

Du skal bruge:
  • 3 garnnøgler Incawoll i ønsket farve
  • En 5 mm rundpind (60 cm lang)
  • En stor nål som kan bruges til at hæfte ender med

  1.  Slå 107 masker op på din rundpind. Pas på det ikke bliver for stramt. Hvis du er mere tålmodig end mig og laver strikkeprøver, så kan det være at antallet af masker skal finjusteres.
  2. Start nu med at strikke perlestrik (1 ret, 1 vrang). Til dem der er begyndere kan jeg henvise til denne instruktionsvideo der viser hvordan man strikker på rundpind. I videoen strikkes der dog glatstrik så vær opmærksom på, at tørklædet her er i perlestrik. Husk også at markere den første maske på rundpinden med et stykke garn i en anden farve
  3. Strik nu bare derud af indtil højden på tørklædet (det lodrette mål på billedet) er som det skal være.
  4. Find så ud af hvilken maske på din pind der er maske nr 1 (det er denne maske du markerede med et stykke farvet garn da du begyndte at strikke). Nu kan du fra maske nr 1 begynde at lukke af. Husk at du stadig skal skifte imellem 1 maske ret og en maske vrang så perlestrikken bliver pæn ud til kanten.
  5. Nu kan du hæfte ender!

God fornøjelse og let your freak flag fly!

1 kommentar:

  1. Sej model og fed snood !, knus fra mig næsten
    Mor

    SvarSlet