mandag den 25. juli 2011

Sukkerfattig og skøn gullerodskage

Sukkerfattig gullerodskage med rosiner og mandlerSå var det lige at der i et blad dukkede en opskrift på en lækker og sund gullerodskage op. Sunde og sukkerfattige kager er ellers ikke noget jeg er særlig vild med. Jeg synes, at hvis man virkelig skal have kage, så skal den have hele armen. Men jeg må indrømme at denne her kage er en af de bedste kager jeg har smagt, selv når jeg tænker på dem med masser smør og sukker.

I kagen er der rosiner som søder og mandler som tilføjer lidt crunch og ekstra konsistens.

Opskriften er usædvanlig fordi den meget nemt kan laves om og der nemt kan tilføjes nye ingredienser. Den kan genopfindes og er virkelig velegnet til eksperimenter. 

At eksperimentere med opskrifter og lave lidt om her og der, er noget af det jeg synes er allersjovest. Når jeg skriver nye opskrifter ind i min mad-notesbog gør jeg altid plads i siden til at notere efterhånden som jeg laver den igen og igen. Lidt af en nørd har man vel lov at være.

Vil du se opskriften så klik på linket herunder:

onsdag den 20. juli 2011

Syrlig og skøn sommer-mirabelle-syltetøj

MirabellemarmeladeHvert år plyndrer jeg mirabelletræet her ved sommerhuset på Sejerø og laver en ordentlig omgang syltetøj. Mirabeller smager skønt og syrligt og det er lige den slags syltetøj jeg bedst kan lide.

Det er noget af det bedste ved sommer at kunne lave syltetøj med hjemmeplukkede frugter og bær. Desværre er de skønne brombær ikke helt klar endnu og eftersom jeg skal til at komme tilbage til byen snart, så blir der ingen brombærsyltetøj og/eller crumble i år.

Hold kæft hvor lyder jeg egentlig irriterende overskudsagtig og glad. Hvilket jeg faktisk overhoved ikke er... Men sådan kan tingene jo snyde.

Nå, herunder får i opskriften på mirabellesyltetøj hvis i også har et dejligt træ stående i haven. De frugter der kun lige er begyndt at få farve kan sagtens bruges. Bare sørg for at hele din kurv ikke er fyldt med helt umodne mirabeller.

mandag den 11. juli 2011

Hæklet halskæde

Hæklet halskædeSå har jeg endelig fået taget billeder af en hæklet halskæde jeg lavede for noget tid siden. Jeg kunne ikke dy mig og tog billedet på det skønne grønne græs i haven ved sommerhuset på Sejerø. Uh et dejligt vejr det er!

Jeg nyder at få lidt frisk luft og efter det regnskyl vi havde i København er det godt at komme lidt væk fra oversvømmede kældre og bilos.

Jeg arbejder nu på en nålepude som er en blodig afhugget finger som man så kan sætte sine nåle i. Ja lidt makabert kan man vel kalde det, men sjovt. Lige på trods af at jeg lavede en kæmpe fejl som gjorde mig så irriteret at jeg måtte starte forfra efter 3 dages arbejde. Men sådan går det og jeg er i godt humør over at det nu bliver helt rigtigt og bestemt brugbart.

Vil du se hækleopskriften på halskæden ovenfor, så se herunder: