Suk og aaahhh...

I dag blev jeg færdig med et projekt, som har været i gang i lang tid. Det er så utrolig tilfredsstillende at færdiggøre et projekt, man får nærmest en fornemmelse af ro i sjælen.

Jeg undrer mig over hvorfor mennesker (eller er det mon bare mig?) så tydeligt påvirkes psykisk de arbejdsopgaver man sidder med og hvordan og hvornår de færdiggøres. Selvom de projekter jeg har i dag er hyggelige projekter, som jeg laver fuldstændig for hyggens skyld, så er der stadig et lille lettelsen suk og "aaahhhh"-fornemmelse når det er slut.

Så får jeg straks lyst til at lave et nyt projekt så jeg igen kan få den dejlige "aaahhhh"-fornemmelse.

Ja, "aaahhh" og suk siger jeg bare:

Så fik de hjemmelavede patchwork-agtige puder lige lidt ekstra fyld.

Man skulle tro, at det at lave en simpelt mønster til en rund pude er meget lige ud af landevejen. Men hvis man får lyst til at lave en rund pude som min, ja så må man finde sin mest tålmodige side frem. Det at lave en rund cirkel der på ingen måde er skæv (for så vrider stoffet sig og laver folder eller buler de forkerte steder) er sku svært!

Jeg tror jeg lavede tre cirkler (med en hjemmelavet mega-passer af snor og en blyant) og hver eneste blev skæv. Så satte jeg mig til at klø mig lidt i håret og under hagen (på den der helt specielle jeg-er-klog-professor-agtig-måde) selvom jeg intet skæg har og det nok bare så sjovt ud. Så lavede jeg tre til og sådan gik det i ring indtil den store cirkel jeg havde lavet pludselig var blevet klippet så meget i kanterne, at den var skrumpet til halv størrelse.

Heldigvis lykkedes det. Men så skulle cirklen deles op i lige store dele så det hele passede når det blev syet sammen... Og så startede det med at klø mig selv i håret og under hagen forfra.. :o)

Heldigvis blev den færdig.

Suk og aaahhhh hvor dejligt.